Sen tryghedsscanning

English

Fra uge 23+0 og resten af graviditeten.

Bemærk venligst, at der ikke er mulighed for genscanning mellem 18/12-1/1 (begge dage inkl)

Op til 30 minutter (50 minutter for tvillinger).

Pris kr 900,- (kr 1600,- for tvillinger. Læs mere om tvillinger her)*

Hvad indeholder konsultationen?

En konsultation indeholder indhentning af graviditetshistorik som udgangspunkt for vurdering af dit barns vækst og sundhed, scanning og en skriftlig rapport. En fin mappe til papirer og farvebillede af baby og optagelser fra scanningen inkl. et lydløst filmklip af hjerteblink i Tricefy. Ekstra farvebilleder kan tilkøbes for kr 20/stk. 3D/4D-optagelser hvis det er muligt.

En sen tryghedsscanning kan tilvælges, hvis man efter uge 22 vil have vished for, at alt er som det skal være. Særligt i sidste halvdel af graviditeten, hvor der ikke tilbydes flere rutinescanninger, kan det være rart at få den lille at se. Hvis du er mellem 14+0 og 22+6 skal du vælge en tidlig tryghedsscanning. Hvis du er mellem 6+0 og 13+6 skal du vælge en helt tidlig scanning.

Vi ser og hører hjertet slå, fosteret måles og væksten vurderes. Vi måler modstanden i navlestrengen og i arteria cerebri media (et af de store kar i fosterets hjerne) ved en dopplerundersøgelse. Disse flowmålinger giver os et nuanceret billede af moderkagefunktionen. Vi ser på fostervandsmængden samt moderkagens og fosterets placering i livmoderen. Kønnet oplyses, hvis det ønskes. Hvis vi ikke kan vurdere moderkagens placering ved at scanne dig på maven, er der et tillæg på kr. 200,- for en vaginalscanning. Du bestemmer selv, om du ønsker dette.

Sonografen vurderer om der er indikation for at måle flow i arteria uterina (blodforsyningen til moderkagen).

Livmoderhals og moderkagens placering

Hvis du vil have målt din livmoderhals, eller vurderet moderkagens placering, er der et tillæg på kr 200,-. Du skal vælge ‘Sen tryghedsscanning inkl cervix’, når du booker. Denne undersøgelse foregår vaginalt, da det i 3. trimester ikke er muligt at vurdere livmoderhalsens længde eller moderkagens placering sikkert ved scanning på maven.

Hvad hvis det ikke er som forventet?

Det hænder at fosteret ligger sådan, at scanningen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde tilbyder vi en gratis ekstra scanning af op til 10 minutters varighed. Bemærk dog venligst, at der ikke tilbydes genscanning, hvis vi ikke kan lave et godt billede af ansigtet. Hvis du vil have billedgaranti, skal du bestille tid til en 3D/4D scanning indenfor den anbefalede periode.

Hvis vi har mistanke om, at der er problemer med fosterets trivsel, guider vi dig omkring de muligheder der findes.

Om genscanning

Det hænder at fosteret ligger sådan, at scanningen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde tilbyder vi en gratis ekstra scanning af op til 10 minutters varighed. Bemærk dog venligst, at der ikke tilbydes genscanning, hvis vi ikke kan lave et godt billede af ansigtet. Hvis du vil have billedgaranti, skal du bestille tid til en 3D/4D scanning indenfor den anbefalede periode. 

Genscanninger tilbydes på hverdage før kl 16 (forudsat at der er en ledig tid).

Genscanning tilbydes ikke i weekender og kan ikke bookes online. Hvis du selv går ind via vores bookingsystem og laver din genscanning om til en hvilken som helst anden scanning, uden at have aftalt det med os, vil du komme til at betale for den scanning, du har booket.

Bemærk venligst: Dette er ikke en Gennemscanning.

*Forbehold for prisændringer

Hos Spire møder du kun FMF-certificerede sonografer. Vi tilbyder alle former for graviditetsscanning og vi har det nyeste udstyr, som sikrer optimal billedkvalitet ved alle scanninger. Vi er registrerede hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Cookie og persondatapolitik