Kønsscanning/Tidlig tryghedsscanning
Fra uge 14+0 – 22+6
Bemærk venligst, at der ikke er mulighed for genscanning mellem 18/12-1/1 (begge dage inkl)
Op til 20 minutter (30 minutter for tvillinger).
Pris kr 500, – (kr 700, – for tvillinger. Læs mere om tvillinger her)*
Hvad indeholder konsultationen?
En konsultation indeholder indhentning af graviditetshistorik som udgangspunkt for vurdering af dit barns vækst og sundhed, scanning og en skriftlig rapport. En fin mappe til papirer og farvebillede af baby og optagelser fra scanningen inkl. et lydløst filmklip af hjerteblink i Tricefy. Ekstra farvebilleder kan tilkøbes for kr 20/stk. 3D/4D-optagelser hvis det er muligt.
Ved denne scanning ser og hører vi hjertet slå og vi bestemmer kønnet, hvis det ønskes. Du kan vælge denne scanning uden at få kønnet oplyst, hvis du kun ønsker en tryghedsscanning. Hvis du er over 22+6 skal du vælge en sen tryghedsscanning. Hvis du er mellem 6+0-13+6 skal du vælge en helt tidlig scanning.
Fosteret måles og væksten vurderes ud fra den termin, som er sat ved nakkefoldsscanningen. Hvis der ikke er sat en termin, kan det gøres nu.
Hvis vi har mistanke om, at der er problemer med fosterets trivsel, guider vi dig omkring de muligheder der findes.
Hvis kønnet først skal afsløres senere
Hvis kønnet først skal afsløres senere, kan I sige det til os. Så bestemmer vi kønnet uden at fortælle noget, og I får et lille kort med informationen, så I senere selv kan finde ud af, om det er en dreng eller en pige💙❤️
Kønsgaranti
Det hænder, at fosteret ligger sådan, at scanningen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde tilbyder vi en gratis ekstra scanning af op til 10 minutters varighed, hvis du opfylder betingelserne (se afsnittet ‘Om genscanning’). Hvis du ikke kender din termin, og det viser sig, at du er kortere end forventet, gives ikke kønsgaranti.
Som ved alle ultralydsundersøgelser er der også ved en kønsscanning tale om et skøn.
Vores sikkerhedsstatistik:
2019: 99.9%
2020: 100%
2021: 100%
2022: 99.9%
2023: 100%
2024 (indtil videre): 100%
Med andre ord har vi haft to fejlskøn på 6 år. Tallene er baseret på feedback fra vores klienter.
Skulle vi en sjælden gang tage fejl, refunderes beløbet for scanningen, hvis du opfylder betingelserne (se afsnittet ‘Om genscanning).
Om genscanning
Det hænder, at fosteret ligger sådan, at scanningen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde tilbyder vi en gratis ekstra scanning af op til 10 minutters varighed. Hvis du ikke kender din termin, og det viser sig, at du er kortere end forventet, gives ikke kønsgaranti.
Hvis du kommer før uge 14+0, baseret på den termin der er sat ved nakkefoldsscanningen, tilbydes ikke en gratis genscanning af kønnet, og refundering af prisen for et evt. fejlskøn af kønnet bortfalder.
Genscanninger tilbydes på hverdage før kl 16 (forudsat at der er en ledig tid).
Genscanning tilbydes ikke i weekender og kan ikke bookes online. Hvis du selv går ind via vores bookingsystem og laver din genscanning om til en hvilken som helst anden scanning, uden at have aftalt det med os, vil du komme til at betale for den scanning, du har booket.
Bemærk venligst: Dette er ikke en Gennemscanning.
*Forbehold for prisændringer
Hos Spire møder du kun FMF-certificerede sonografer. Vi tilbyder alle former for graviditetsscanning og vi har det nyeste udstyr, som sikrer optimal billedkvalitet ved alle scanninger. Vi er registrerede hos Styrelsen for Patientsikkerhed.