Gennemscanning

English

Fra uge 20+0-21+6

Bemærk venligst, at der ikke er mulighed for genscanning mellem 18/12-1/1 (begge dage inkl)

Op til 40 minutter (75 minutter for tvillinger).

Pris kr 1200,- (kr 2000 for tvillinger. Læs mere om tvillinger her)*
Der gives ikke rabat på denne scanning.

Hvad indeholder konsultationen?

En konsultation indeholder indhentning af graviditetshistorik som udgangspunkt for vurdering af dit barns vækst og sundhed, scanning og en skriftlig rapport. En fin mappe til papirer og farvebillede af baby og optagelser fra scanningen inkl. et lydløst filmklip af hjerteblink i Tricefy. Ekstra farvebilleder kan tilkøbes for kr 20/stk. 3D/4D-optagelser hvis det er muligt.

Uge 20-22 er det mest optimale tidspunkt for en gennemgang af strukturer i fosterets krop og organer. Fosteret gennemgås og vi ser på moderkagens placering i livmoderen, kraniet, hjernen, ansigtet, hjertet, lungerne, mellemgulvet, lever, nyrer, tarme og blære. Desuden arme, ben, ryg og rygsøjle, navlestreng, moderkage og fostervandsmængde. Fosteret måles og væksten vurderes. Kønnet oplyses, hvis det ønskes.

Hvad hvis det ikke er som forventet?

Det hænder at fosteret ligger sådan, at scanningen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde tilbyder vi en gratis ekstra scanning af op til 15 minutters varighed. Hvis der er mistanke om, at barnet fejler noget eller har vækstproblemer, hjælper vi med at etablere kontakt til fødestedet, hvis du har et dansk CPR-nummer.

Om genscanning

Det hænder at fosteret ligger sådan, at scanningen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde tilbyder vi en gratis ekstra scanning af op til 15 minutters varighed.

Genscanninger tilbydes på hverdage før kl 16 (forudsat at der er en ledig tid).

Genscanning tilbydes ikke i weekender og kan ikke bookes online. Hvis du selv går ind via vores bookingsystem og laver din genscanning om til en hvilken som helst anden scanning uden at have aftalt det med os, vil du komme til at betale for den scanning, du har booket.

Tidlig gennemscanning

Der kan også foretages en tidlig gennemscanning mellem uge 15-20. En tidlig gennemscanning foretages på indikation, f.eks. misdannelser hos fosteret i en tidligere graviditet eller andre grunde til, at man mistænker øget risiko for misdannelser. Under alle omstændigheder anbefales det, at man får foretaget en gennemscanning igen omkring uge 20-22, for at få en endelig vurdering. Ring til os for at høre nærmere. Tidlig gennemscanning kan ikke bookes online.

 *Forbehold for prisændringer

Hos Spire møder du kun FMF-certificerede sonografer. Vi tilbyder alle former for graviditetsscanning og vi har det nyeste udstyr, som sikrer optimal billedkvalitet ved alle scanninger. Vi er registrerede hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Cookie og persondatapolitik